søndag den 1. februar 2009

Vi efterlyser: SM-film med dominans

Porno: Er der noget der hedder SM-film for par?

Frustrationen over vattede mænd fører til, at flere og flere kvinder bliver nysgerrige overfor dominans og sadomasochisme. Så kommer de ind i vores butik og spørger efter pornofilm. De som endnu ikke har opgivet deres mand helt, vil gerne have en film de kan vise ham og sige: Se, sådan må du også godt gøre. De andre vil gerne have en film, som kan nære deres spirende fantasier.

Kunderne (både mænd og kvinder) vil gerne se film med par, hvor manden tager magten og kommanderer kvinden til sex, som en pæn pige ikke selv tager initiativ til. Kvinden protesterer (evt. på skrømt) og bliver behandlet som et sexobjekt. Måske bliver hun bundet og tvunget eller får smæk indtil hun makker ret. Kvinden bliver ikke mishandlet, men bliver taget med magt af en stærk mand, som ved, hvordan kvinder vil have det.
Sådan en film findes ikke. Vi kender i hvert fald ikke til nogen.

Er man interesseret i dominans, er der to forskellige slags film at vælge imellem.
De brutale. Den ene slags viser hård SM med en masse smerte og pine. I de fleste af dem foregår der ikke egentlig sex. Det er ikke film for nysgerrige nybegyndere på vej ind i det spændende univers af dominans. Nybegynderen kan slet ikke identificere sig med de medvirkende, det der foregår er alt for brutalt og der mangler som regel følelser og sex.
Porno med et strejf af fetish. Den anden type film går i den modsatte grøft. Enten er der tale om meget æstetiske film ala Andrew Blake, hvor dominansen kun bliver antydet. Eller de hedder sådan noget som “Glæden ved at lystre”, “Forbudte lyster” eller noget med Dominans. Men det er falsk varebetegnelse - det der foregår ligner enhver anden pornofilm, bortset fra, at de medvirkende er iklædt halsbånd, øjenbind eller gummitøj. Det er ikke dominans! Og tre forsigtige rap med en hjerteformet padle gør det ikke.
De mandlige pornoskuespillere i sidstnævnte type film ved ikke, hvordan man udøver dominans. Og vores kvindelige kunder kan ikke identificere sig med kvinderne i disse film. Det nytter ikke, at de bare spiller den rolle, som de plejer at spille i almindelige pornofilm. Hvis de spiller lige så liderlige som de plejer, forstår man ikke, hvad det er, mandens dominans skal overvinde.
Imellem de to typer film er der et gabende tomt hul.


Ønskeseddel. Vi vil have erotiske SM-film “for par”. Vi vil se magt-spillet mellem manden og kvinden. Vi vil se film med sprat-hysteriske kvinder, der bliver sat på plads af en karismatisk mand. Vi vil se film med kvinder, der bliver taget mod deres vilje. Vi vil se film med kvinder som gør modstand og nægter - og som derefter tvinges af mandens fysiske overmagt. Vi vil se film, hvor elegant dominans fører til rå og kontant sex - som til forveksling ligner voldtægt.

Til dem der efterlyser sådanne film, plejer vi at foreslå O’s historie, som er lavet i to forskellige versioner. Men de er ikke lige i øjet, fordi de foregår i et organiseret SM-miljø. Det der mangler, er tilsvarende film, med én mand og én kvinde og som foregår i et almindeligt hjem eller i et soveværelse (og altså helst ikke i et spankingrum).

Hvis du kender sådan en film, vil vi meget gerne høre om det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar