onsdag den 3. december 2008

Brug den tredie hånd

Sextips. Læs Helle Gotveds bog Muskler og orgasme.

“Guuud har du den - må jeg låne den?”

Denne bog - en tør og undseelig lille pamflet på 66 sider - er noget af det bedste der er sket for danskernes sexliv de sidste 30 år. Den står som et gedigent fyrtårn blandt alle fidusbøgerne, som tilbyder “117 måder at tilfredsstille din partner på”.

Helle Gotved har lært generationer af kvinder at få orgasme under samleje. At træne bækkenbunden vha. enkle knibeøvelser. Hun har lært dem at bruge skedens muskler, hvilket samtidig er til glæde for mange mænd.

Mange mænd står derfor i gæld til Helle Gotved måske uden at vide det. Hun har lært mange kvinder, hvad det vil sige, at bruge skeden som “den tredie hånd” under samleje.

Muskler og orgasme har fået en enorm betydning langt ud over de par tusinde mennesker, som faktisk har læst bogen. Fordi hendes anvisninger er så gode, at de rygtes blandt veninder og i perioder næsten har været alment kendte.

Bo har et helt specielt forhold til denne bog:

Hver gang jeg har foræret denne bog til en elskerinde, er den blevet stjålet (eller: lånt og lånt videre og lånt videre og aldrig lånt tilbage igen) af en søster eller en veninde. Forhåbentlig til stor glæde for svogere og andre mænd i min omgangskreds.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har støvsuget Københavns antikvariater for at finde endnu et eksemplar.

Et af mine eksemplarer havnede på Københavns bedste bordel. Jeg havde nemlig en veninde, som arbejdede dér. Hun lånte bogen og ville vise den til kollegerne, så de kunne blive endnu bedre sex-eksperter. Unødvendigt at sige, at jeg aldrig så bogen igen. Havde jeg haft 30 eksemplarer, var de også forsvundet.

---
Bogen er udsolgt fra forlaget.
Lån den på biblioteket. Eller køb den antikvarisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar